Sct. Norberts Skolefritidsordning (SFO)
Dette gør vi ved:
- at børnenes kreativitet, fantasi og nysgerrighed udfordres og udvikles, så de opnår selvtillid, selvværdsfølelse og empati
- at børnenes lyst til at lære og fordybe sig understøttes og motiveres.
- at børnene gives redskaber til at kunne håndtere modgang.
- at der udvises respekt for det enkelte barn og barnets krav for oplevelser i grupper.
- at børnene har en tryg hverdag.
Fokuspunkter:
- Trygge rammer
- Ros og anerkendelse
- Fællesskab, trivsel, leg og læring
- Muligheder for udfoldelse af egne kompetencer i vores aktiviteter
Førskolebørnene vil være en del af vores SFO i perioden april-juni.
Vi tænker på sæsonprægede aktiviteter. Når vi er hjemme, laver vi forskellige kreative aktiviteter, spiller spil og leger i gymnastiksalen. Vi gør meget ud af at planlægge og udføre aktiviteterne ud fra et samspil barn og voksen imellem.
I SFO´en er det relationerne og kendskabet til hinanden, der er en stor del af det pædagogiske arbejde, det gode børneliv og den gode hverdag. Det gode forældresamarbejde har stor betydning for vores arbejde med børnene, både i forhold til den daglige kontakt og barnets videre trivsel.
Udgangspunktet for det pædagogiske arbejde i SFO vil være at skabe gode, trygge relationer til hinanden. Børnene skal være medspillere i egen udvikling, hvilket forudsætter tæt voksen-barn kontakt. Barnet skal være optimalt motiveret og tilpas udfordret i sin udvikling.
Det pædagogiske personale skal være den røde tråd i barnets dag. Det pædagogiske personale vil være såvel i SFO´en morgen og eftermiddag, men også i skoledelen. Vi tror på, at dette skaber en tryghed hos børnene, og der skabes et helhedssyn på barnet med fællesskab og trivsel i hånden.
De faglige, kreative og sociale kompetencer skal udvikles hele dagen. Bevægelse fremmer indlæringen og kreativiteten. De fysiske rammer giver muligheder for bevægelse, kreativitet og inspiration for børn. I løbet af året arrangerer vi forskellige temauger, det er bl.a. maleprojekter, musikprojekter og MGP.
Vi bestræber os på at have et tæt samarbejde med Sct. Norberts Børnehus og øvrige daginstitutioner, der ønsker at være en del af Sct. Norberts SFO ift. kommende skolebørn.