Beskrivelse af fag

På Sct. Norberts Skole tilbyder vi følgende fag for vores 10. klasser, hvoraf nogle er holddelt mens andre er samlæst med en eller to lærere tilknyttet:

Dansk er et obligatorisk fag på 10. klasse (FS10) niveau. Undervisningen fører frem mod de tilsvarende prøver på hhv. FSA- og FS10-niveau.

Matematik er også obligatorisk i 10. klasse (FS10). Undervisningen fører frem mod de tilsvarende prøver på hhv. FSA- og FS10-niveau.

Engelsk er også obligatorisk i 10. klasse (FS10)og der er fokus på samtale og skriftlighed, og undervisningen fører hen imod enten FSA- eller FS10-prøven.

Onsdag er temadag! Temadage er en blanding af aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse inden for mange forskellige emner. 

Vi skal arbejde med forskellige innovationsprojekter, hvor vi omsætter teori til praksis og udforsker nye løsninger på aktuelle udfordringer. Disse projekter er ikke kun lærerige, men også en mulighed for at udfolde vores kreativitet og samarbejdsevner.

Derudover inkluderer temadagene spændende foredrag, virksomhedsbesøg og fællesskabende aktiviteter.

På Sct. Norberts Skole har vi en helhedsorienteret tilgang til læring. Vi ved, at læring ikke kun handler om boglighed, men at hjernen fungerer bedst, hvis krop og sind er i balance. Motion er derfor en naturlig del af hverdagen på skolen, og vi afsætter 2 lektioner i ugen til motion og bevægelse i skemaet.

Hvad er formålet med faget?

Hvorfor tænker og føler vi, som vi gør? Hvorfor handler vi ikke ens? Hvordan kan det være, vi kan reagere forskelligt på forskellige situationer? Vi vil gennem faget dykke ned i nogle af livets store spørgsmål, tanker og prøve at forstå os selv og vores omverden gennem teori og praksis.
Eleverne skal gennem teori og praksis diskutere og analysere forskellige situationer, for derigennem at opnå en forståelse af sig selv og deres omverden.
Faget giver mulighed for at lære på en anderledes måde. Da alle situationer på den ene eller anden måde vedrører noget velkendt, vil dette fag bære præg af fokus på at forstå, at andre ikke nødvendigvis deler den samme oplevelse, som man selv har. Gennem konstruktiv feedback vil eleverne udvikle sig gennem faget.  

 

Hvad skal man arbejde med – hvad er fagets indhold?

Faget er bygget op mellem en vekselvirkning mellem teori, deltage i diskussioner, analysere cases og gruppearbejde. Fælles for de forskellige områder i faget er, hvordan mennesker tænker, føler, handler og oplever bestemte situationer. I faget vil vi komme omkring etiske problemstillinger, hvor vi derigennem lærer at forstå og acceptere, at vi har forskellige holdninger af forskellige grunde.
Der arbejdes indenfor social- og udviklingspsykologien, læring og kognition samt personlighed og identitet.

Hvordan arbejder man i faget?
Der arbejdes med teori, gruppearbejde, dialog og små miniprojekter, der tager udgangspunkt i en forståelse, hvorfor mennesket gør som det gør og handler som det gør. Eleverne skal lære at stille spørgsmål, så de stimulerer deres egen undren og her er det ikke sikkert, de selv vil opnå et tydeligt svar. Det er vigtigt at være nysgerrig på den verden vi omgiver os i og lige så vigtigt at stille spørgsmål til, hvorfor vi handler som vi gør.

  • Gastronomi

  • Teknologiforståelse

  • ArtLab – Kreativitet, Kunst og Design

Gastronomi

Hvad er formålet med faget?
Eleverne skal gennem faget tilegne sig viden og dermed færdigheder om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider for herved at udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg.
Den enkelte elev skal gennem viden og færdigheder kunne eksperimentere med råvarer, smag, retter, opskrifter og andre æstetiske erfaringer. På baggrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed skal den enkelte elev kunne foretage kritisk og reflekterede madvalg.

 

Hvad skal man arbejde med – hvad er fagets indhold?
Den enkelte elev skal gennem alsidige læringsforløb udvikle selvværd, madlavningsglæde, fantasi og erkendelse, så de bliver i stand til at kunne træffe og handle ud fra begrundede madvalg.

Den enkelte elev skal gennem samarbejde lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til trivsel, kultur, sundhed og bæredygtighed.

Hvordan arbejder man i faget?
Faget består af viden og konkrete færdigheder for at føre til, at den enkelte elev kan træffe et kvalificeret madvalg.

I gastronomi er der fokus på det mundtlige sprog, da dette er en forudsætning for elevernes samarbejde, præsentation, forståelse og instrukser. Eleverne skal kunne indgå i en dialog med brug af centrale fagord. Disse fagord vil relatere sig til de fire kompetenceområder.
Gennem alsidige læringsforløb skal den enkelte elev gennem gruppearbejde, arbejde med de fire kompetenceområder; mad og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning og måltider og madkulturer.

 

De fire kompetenceområder vil være tydeligt til stede i alle undervisningssammenhænge. Dog vil undervisningen have fokus på et tydeligt kompetencemål ad gangen.
Fælles for alle kompetencemålene er det at vælge. At træffe valg er i sig selv en central kompetence i madkundskab, hvor faget skal kvalificere den enkelte elev til at kunne.  

          Træffe valg af den mad, de spiser og dermed deres sundhed
          Træffe valg af fødevarer, de køber og dermed forbruge og påvirke omgivelserne på
          Træffe valg af de ingredienser, der skal bruges i madlavning, når der skal skabes nye udtryk
          Træffe valg af de rammer, der etableres, og de symboler der kommunikeres i et måltid.

Teknologiforståelse

Hvad er formålet med faget?

Formålet med faget er at eleverne opnår viden om og tilegner sig færdigheder indenfor digitale teknologier og designprocesser.

Hvad skal man arbejde med – hvad er fagets indhold?
Vi skal arbejde med forskellige digitale teknologier, fx machine learning, AI og 3D-print og vi skal arbejde med kodning fx med micro:bit og i scratch.

Vi skal lave skitser og digitale prototyper af egne apps- og spil-ideer. (Marvel)

Vi skal derudover arbejde med designprocesser og hvordan en designproces foregår (design cirklen)

Vi vil se på de etiske overvejelser omkring teknologier og AI.

Hvordan arbejder man i faget?

Vi skal arbejde projektorienteret og tværfagligt for at få forståelse af hvordan teknologi kan inddrages i mange forskellige sammenhænge.

ArtLab – Kreativitet, Kunst og Design

Hvad er formålet med faget?
Formålet med faget er, at eleverne får indsigt, viden og kompetencer inden for forskellige designmetoder, samt lærer hvordan de kan åbne, udvikle og afvikle kreative produkter og projekter. Det håndgribelige formål er, at eleverne lærer; hvordan man fortæller en historie, hvordan man manipulerer læserens/beskuerens forståelse af historien gennem virkemidler, hvordan man tilrettelægger og forarbejder materiale for forståelse af budskab og intention.

Den individuelle elev skal lære at udvikle og forme en kunstnerisk/kreativ identitet gennem sit virke og sin praksis.

 

Hvad skal man arbejde med – hvad er fagets indhold?
Faget kommer til at tage udgangspunkt i visuelle og kreative medier. De bliver introduceret til forskellige kunstformer, medier og metoder, hvor de får lov til at stifte bekendtskab og praksisnært forhold til forskellige udtryksformer. Derudover er der også en del, der er afhængige af elevernes forudsættende kompetencer. Jeg agter at tage udgangspunkt i eksisterende kompetencer hos eleverne, hvis dette ikke er tilfældet, så vil jeg facilitere yderligere i de introducerede medier. 
Faget indhold er: 

  • Hvad er historiefortælling? Hvad er kunst? Hvad er kreativitet?
  • Hvordan fortæller man den “gode” historie? 
  • Hvilke virkemidler kan man arbejde med for at fortælle sin historie?
  • Hvorfor fortæller vi historier? 
  • Hvilke kreative processer kan vi tilgå for at sikre os fortællingen af historierne? 
  • Hvordan finder man sin egen stemme i sin historie? 

Hvordan arbejder man i faget?

Faget sigter efter at arbejde ud fra en praksisorienteret tilgang med understøttelse af teorien fra felterne – narratologi, kulturvidenskab, performancevidenskab og designmetodologien. Dog med det forbehold at teorien kan være tung. Jeg agter at krydse elevernes vidensfelter fra deres humanistiske fag i grundskolen, da der er stærke paralleller til kompetencer og viden fra disse. 

 

Undervisningen kommer til at forløbe af moduler, hvor man arbejder med et medie. Her bliver eleverne introduceret til forskellige kunstneriske medier, hvorigennem vi arbejder med faget mål og formål løbende. Hvert modul skal munde ud i en selvstændig produktion af en “historie”/design/kreativt produkt, som skal indgå i elevens portefølje. Eleverne skal arbejde i peer-konstellationer, hvor de skal arbejde sammen om hvert deres produkt. 

Undervisningen konkluderes mod slutningen af året, hvor jeg gerne vil lave en fernisering, da showcasing af kreativeprodukter/historier/designs er essentielt for kreationen af disse. 

 

Så for at konkludere skal eleverne gennem forskellige moduler udarbejde en række projekter til en portefølje, som skal præsenteres og vises til slut på året.

Tysk

Hvad er formålet med faget?
Formålet med at vælge tysk er, at eleverne bliver klædt bedre på til at deltage i tyskundervisningen på deres ungdomsuddannelser. At de får mod på at udtrykke sig på tysk i trygge rammer og finder ud af, at tysk på rigtig mange måder er et sprog, der er beslægtet med dansk.

Hvad skal man arbejde med – hvad er fagets indhold?
Vi har rigtig meget fokus på det mundtlige arbejde og tager fat på de områder, der er de vigtigste, så som sætningsopbygning, ordforrådsopbygning og de væsentligste områder indenfor grammatikken.

Hvordan arbejder man i faget?
Vi snakker rigtig meget, og i starten siger vi meget i kor og repeterer, så alle igen og igen får det tyske i munden og bliver tryg ved det. Der er også par og gruppesamtaler, ligesom vi har små lege og masser af forskellige aktiviteter, hvor vi bruger sproget. Jeg lægger meget vægt på, at alle bliver mødt på det niveau, de er på og aldrig kommer til at føle sig akavet, når der skal siges noget. Derudover:

  • afleverer vi ikke deciderede stile og det skriftlige arbejde foregår på klassen, så jeg kan assistere i situationen. 
  • læser vi kortere tekster og ser film, ligesom vi ser nyhedsudsendelser (med nedsat tempo, så det lettere forstås) 
  • lære vi om kultur og samfundsforhold i de tysktalende lande.
  • Faget er prøvefrit  – året sluttes af med en mundtlig miniprøve uden censor så alle får prøvet, hvordan det er at skulle til tyskprøve. Det er en helt nede på jorden prøve, og der bliver givet god støtte til forberedelsen.

Science. 

Hvad er formålet med faget?
Formålet med faget er at opnå viden og indsigt i naturfagene, herunder arbejde med den naturvidenskabelige arbejdsmetode og de naturfaglige kompetencer; Undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence.

Hvad skal man arbejde med – hvad er fagets indhold?
Vi skal arbejde med naturfag, både i fag-faglige emner inden for fysik, kemi, biologi og geografi fx mikrobiologi, bioteknologi, svingninger og bølger. Men vi skal også arbejde tværfagligt inden for alle naturfagene i forskellige projekter. Vi skal bla. deltage i konkurrencen “Unge forskere”. 

Hvordan arbejder man i faget?
Undervisningen vil tage udgangspunkt i elevernes nysgerrighed på vores verden og dens udfordringer og derfor vil eleverne blive inddraget i hvilke naturfaglige emner vi skal arbejde med.